Berolina-lineren lever op til de højeste forventninger i den opgravningsfrie sanering af afløbsledninger

I hele verden overbeviser Berolina-linerens innovative strømpeforingsystem brugere med helt forskellige krav til den opgravningsfrie sanering af afløbsledninger. Vi byder både på højeste produktkvalitet og fleksibilitet for at realisere individuelle parametre efter kundernes ønske.
Metoden til linerproduktion på basis af glasfiberforstærket plast blev udviklet og patenteret af BKP og er enestående på verdensplan. Vores førsteklasses kompositmaterialer forener en høj kemisk bestandighed, ekstrem fasthed og yderst lang levetid i sig. Den fremragende kvalitet, der er kendetegnende for vores hovedprodukt, Berolina-lineren, attesteres af uafhængige sagkyndige.

I Berolina-linersystemet anvender vi kompositmaterialer af korrosionsbestandige glasfibre og polyester- eller vinylesterharpikser af høj kvalitet. Afgørende for Berolina-linerens fremragende kvalitet og alsidige anvendelighed er den enestående vægopbygning. Linerne består af op til 5 lag af harpiksmættede glasfiberkomplekser og/eller polyesterbaner, der er placeret således at de overlapper hinanden og er forskudt. Med en, teoretisk set, uendelig ekspansionsevne tilpasser den sømløst fremstillede liner sig derfor optimalt til cirkel- eller ovalformede profiler i diametre fra 150 til 1600 mm og kan også anvendes til tværsnits- eller profilovergange. Den gennemgående fiberorientering i rundtgående retning optimerer kraftstrømmen uden at indskrænke udvidelsen. Takket være bedste mekaniske værdier i kraft af glasfiberforstærkningen behøver man kun lave vægtykkelser. Tværsnitstabet i medfør af rørsaneringen kan således reduceres til et minimum.

Derudover forsynes Berolina-linerne med en beskyttende inderfolie og en UV-tæt yderfolie. Berolina-lineren leveres klar til lægning og kan oplagres i op til 6 måneder.
 
Den opgravningsfrie sanering af afløbsrør med Berolina-lineren reducerer arbejdet på byggepladsen til et minimum og installationstiderne er korte. Hærdning af lineren sker ved UV-lys. I forhold til andre hærdningsmetoder har denne temperaturuafhængige hærdningsmetode klart de laveste CO2-emissioner.

Alt i alt kræver produktion, transport og installation af Berolina-lineren et lavt forbrug af energi og andre ressourcer. Produktion af lineren foregår uden emissioner af styrol. Det skåner miljøet og medfører samtidig omkostningsbesparelser.

Installation af Berolina-lineren i Gardermoen

kjeldaas AS - Rørfornyelse Gardermoen

Aktuelt

Aktuelt
Newsletter

Job site:
Installation af Berolina-liner system 354 m. Læs mere ...

Berolina-linersystem:
DN 1.200 installeret i Canada. Her kan du læse mere...


Rørbeklædning:

Byggeriet af den nordeuropæiske naturgasledning. Her finder du fotos og en video...


Downloads:

Godkendelser og dataark er nu online. Gå til download sektionen...